Her kan du artikler som er bragt i diverse medier, læserbreve og pressemeddelelser som jeg har skrevet. De står i kronologisk rækkefølge.

 

Læserbreve og pressemeddelelser

Et grønt og gratis velkommen til byen

Af Torben Kastrup, (SF), medlem af Københavns Borgerrepræsentation, miljøordfører
Banegraven ved Københavns Hovedbanegård ligger i dag hen som et sår midt i byen. Heldigvis er der både mange ideer til, hvad der skal være på det område, samt mange muligheder for at området kan indgå på en spændende måde i Metropolzonen. I SF har vi ikke lagt os fast på noget bestemt projekt for, hvad der skal være oven på banegraven, men vi har nogle klare prioriteringer til, i hvilken retning et kommende projekt skal gå.

Mere end træer
Først og fremmest skal banegraven blive et grønt område. Ud over at være grønt for øjnene skal området være et sted, hvor man som københavner eller som tilrejsende har lyst til at opholde sig. Den del af byen, hvor banegraven ligger, er i et kæmpe underskud for grønne åndehuller, og i SF ser vi gerne, at banegraven kan være med til at mindske det underskud. Banegraven som grønt åndehul skal være et sted, hvor man har lyst til at opholde sig. Hvad enten man er rygsækrejsende fra Italien, alenemor på Vesterbro, ung SFer fra Nordvest eller noget helt fjerde, skal man kunne bruge et grønt åndehul et så centralt sted i København. For at banegraven bliver et sted, man gider opholde sig, tror jeg, det er vigtigt, at området bliver andet end en græsplæne med et par træer omkring. Området skal give lyst til at opholde sig der.

Gratis glæde
Samtidig er det vigtigt for mig, at der kommer områder i vores by, hvor man kan opholde sig og nyde livet uden at skulle betale for det. På alt for mange pladser og strøg kan man kun opholde sig, hvis man bruger de betalingskrævende steder. Gå en tur gennem strøget og sidegaderne, og De vil finde, at der ud over enkelte bænke ikke er nogen steder, hvor man kan opholde sig uden at skulle købe sig ind. Det skal være anderledes med banegraven her skal der være et lækkert sted, som ikke kræver et træk på dankortet. Ideen om at placere noget oven på Hovedbanegårdens sår skal selvfølgelig med i det videre arbejde med Metropolzonen. Som med banegraven vil vi i SF skabe et miljø i Metropolzonen, der åbner byen og giver mulighed for at bruge byen på måder, som vi ikke har set før i København.

Bragt i Jyllands-Posten 19. december 2006


Kønnets rolle i socialpolitikken

Ninna Thomsen, Torben Kastrup og Camilla Burgwald Medlemmer af Borgerrepræsentationen for SF
Engang var der noget, der hed Mødrehjælpsloven og Lov om Enkepension. Det er der ikke mere, men det betyder ikke, at kønnets betydning i socialpolitikken er ligegyldig. Det er kvinder, der udsættes for vold i hjemmet. Det er mænd, der udsættes for vold på gadeplan og i nattelivet. Mændene udgør langt størstedelen af misbrugerne i behandlingssystemet. De mandlige stofmisbrugere ernærer sig typisk ved kriminalitet. Den kvindelige misbruger derimod tjener sine penge ved at sælge sin krop på gaden. Det omsorgssvigtede drengebarn reagerer voldsomt. Det omsorgssvigtede pigebarn har en tendens til at vende sin vrede indad.
Alle disse eksempler taler for, at vi skal kønsdifferentiere den sociale indsats. Fordi kønnet kan have endog stor betydning for det sociale problems årsag og konsekvens. Udsatte mænd og kvinder - drenge og piger - møder forskellige virkeligheder. Det kræver, at vi i den sociale indsats stiller med forskellige løsninger.

Heldagsskole med mening

Af Torben Kastrup (SF), Medlem Af Københavns Borgerrepræsentation og Børne- Og Ungdomsudvalget Enhedslistens medlem af Københavns børne- og ungdomsudvalg kommer i denne avis med en række beskyldninger mod heldagsskolen og mod SF, som er med til at indføre den i København. Argumentet mod heldagsskolen er de meldinger, der kommer fra især Århus Kommune, hvor modellen ikke fungerer efter hensigten. Jeg er lige så bekymret som alle andre over de historier, vi hører fra Århus om børn, der mistrives. Det berører mig enormt, når jeg hører om børn, der har mistet lysten til at gå i skole om morgenen. Men heldagsskolen i København bliver anderledes.

En anden tilgang
Vurderingen af mange af de dårlige erfaringer, man har med heldagsskolen i andre byer, kan man ikke overføre på København. Det er vigtigt at huske på, at tilgangen i København til, hvordan heldagsskoler skal indrettes, er helt forskellig fra f.eks. Århus. I København har vi en lang og grundig snak med lærere, pædagoger og skoleeleverne om, hvordan heldagsskolen skal indrettes. Dermed går vi en anden vej end i Århus, hvor det blev hastet mere igennem.

Rum til leg
Det københavnske forsøg med heldagsskole giver rum til leg, og det giver rum til, at børnene kan få oplevelser i løbet af dagen, der ikke har noget med den almindelige skolegang at gøre. Heldagsskolen i København vil tage hånd om nogle af de elever, der virkelig har brug for en støttende hånd dagen igennem. Hele ideen med forsøget med heldagsskole er netop at få nogle af de elever, der ikke benytter fritidstilbuddene til at være del af nogle fælles aktiviteter – til gavn for leg, læring og livskvalitet.

Bragt i Jyllands-Posten 22. november 2006


Frit sygehusvalg er unfair konkurrence

Udvidet frit sygehusvalg skaber ikke kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Det er unfair konkurrence og udhuler det offentlige sundhedssystem. Det udvidede frie sygehusvalg presser ressourcer over i de private sundhedstilbud, fordi det øger offentligt ansatte lægers tilskyndelse til at (bi)jobbe i privat regi, når det offentlige ikke kan imødekomme ventetidsgarantien. Hvorfor kan det ikke det? Bl.a. fordi det offentlige sygehusvæsen er udsat for unfair konkurrence. Forskellen på offentlige og private hospitaler er nemlig, at det offentligt ejede hospital skal behandle alle uden skelen til sygdom eller indkomst; privathospitalet kan - og vil - derimod afvise at udføre behandlinger, der ikke kan betale sig at udføre. På sigt vil det offentlige sygehusvæsen derfor blive udsultet.
Vejen til en kvalitetsforbedring af sundhedssystemet går derfor gennem at satse massivt på at nedbringe ventelisterne på offentlige hospitaler - ikke presse ressourcer over i privat regi. Det vil vi gøre ved at forbyde offentligt ansatte læger at bijobbe på private hospitaler, ved at gennemføre flere behandlinger ambulant, og ved at satse massivt på forebyggelse.
Camilla Burgwald, Ninna Thomsen og Torben Kastrup, alle medlem af Kbh. BR og folketingskandidater for SF

Bragt i Information, 20. november


Kun venstrefløjen kan skabe trafikale løsninger.

Venstre er kommet med et udspil om trafik, der – vist nok – siger ok til indførelse af bompenge omkring København. Venstre er dog mere tvetunget omkring bompenge end de mest tvetungede imamer. Vi har et par gange tidligere været vidne til at venstres trafikordførere taler for bompenge, for så i praksis at modarbejde alle forsøg på at indføre det. Op til kommunalvalget sidste år var partiet bl.a. fremme med støtte til bompenge, men har så senere trukket støtten til det. Problemet er, at man ikke ved om man kan stole på Venstre i denne sag.
SF arbejder for bompenge omkring byen for at sikre miljøet og vores sundhed, og vi vil arbejde konstruktivt sammen med alle der vil være med til sikre et bedre miljø. SF kæmper hårdt for at skabe renere luft i byen. Vi har viljen til at løse trafikproblemerne i handling og ikke kun snakke om dem i skåltalerne.
Torben Kastrup, MB (SF), miljø- og trafikordfører Houmanns Allé 1, 2400 København NV

Bragt i Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest, uge 46


Uambitiøs miljøminister

Miljøminister Connie Hedegaard har kaldt sit lovforslag, der gør det muligt at kræve partikelfiltre på visse biler for et ambitiøst forslag. Hvis miljøministeren finder det ambitiøst, må det være fordi hun er en uambitiøs minister. For sandheden er, at nok går vi et lille skridt i den rigtige retning med Hedegaards forslag. Men sandheden er også, at vi står med så mange tekniske muligheder for virkelig at gøre noget for at mindske den livsfarlige partikelforurening, men de mange muligheder vil regeringen ikke bruge. Regeringen kunne – hvis den ville – give kommunerne lov til at gøre noget mærkbart for en renere luft. Det er nemlig nemt at stille skrappere krav til hvor mange partikler dieselbiler må udlede, men for at vi kan gøre det i fx København kræver det, at regeringen giver lov. Det vil de ikke – det kan kun være på grund af manglende vilje til at gøre noget for miljøet. Og det er uambitiøst at miljøministeren ikke vil gå med i arbejdet.
Torben Kastrup (SF) Medl. Af BR, Miljøordfører Houmanns Allé 1 2400 København NV

Bragt i Jyllands-Posten, 17. oktober


På flugt fra København.

Københavnske børnefamilier er på en delvist ufrivillig flugt fra København. Børnefamilierne er presset ud af vores by pga. de vildt høje boligpriser. Det er især til resten af Sjælland og Lolland-Falster, de nyetablerede familier flytter til. Der er ikke tvivl om, at der er dejligt på resten af Sjælland, men det kan ikke være rigtigt, at det skal være så dyrt at bo i vores by, at man ikke har råd til det som helt almindelig børnefamilie.
Løsningen på problemet er to-sidet. For det første skal husprisernes vilde himmelflugt begrænses – og det gøres bedst og mest socialt retfærdigt, ved at lægge en skat på de højeste værdistigninger, fx dem over 3 mio. kr. Hvis vi flytter skatten over på de dyreste boliger, kan vi samtidig sænke skatten på arbejde – noget der både komme alle os helt almindelige borgerne til gode.
For det andet skal der bygges mere og billigt i København. Ritts boliger til 5000 kr. er desværre nok ret urealistisk, men det skal ikke forhindre os i at bygge, så der er råd til at både børnefamilie og andre med almindelige indkomster, ikke behøver tage flugten fra boligpriserne i byen.
Torben Kastrup (SF) 1. suppleant til BR Houmanns Alle 1 2400 København NV

Bragt i Lokalavisen for Nørrebro og Nordvest, august 06


Det er også vores kamp

Af Torben Kastrup, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (SF), studerende, Houmanns Allé 1, København NV
Mine franske venner går ikke til undervisning i disse dage, og det er ikke fordi, de pjækker og ligger på sofaen og dovner. De kæmper mod forringelser i deres rettigheder som kommende lønmodtagere. Mange steder i Europa står fagbevægelse og studerende sammen om at sikre ordentlige forhold på arbejdsmarkedet og med hensyn til social sikkerhed. De krav, franskmændene stiller i disse dage, er krav, som også vedrører os i Danmark. Presset på de sociale rettigheder foregår over hele Europa. I Danmark får 18-25-årige halv dagpengesats, og VK-regering ønsker at udvide denne ordning til også at gælde 26-29-årige. Logikken bag dette er jo, at næste gang kan det blive de 30-35-årige, der skal have halv dagpengesats. Hvornår stopper man så? Samme VK-regering har nedsat kontanthjælpen for alle under 25 år, der har været på kontanthjælp i mere end seks måneder, og har indført et loft for kontanthjælpen, der rammer dem, der er allermest udsat på arbejdsmarkedet. Man behøver ikke at være professor i europæisk politik for at se, at det er samme tendens. Der skæres - ned på de sociale ydelser, og arbejdsvilkårene forringes både i Danmark og i Frankrig. De usikre ansættelser og ringere sociale vilkår vinder frem og skal bekæmpes, også i Danmark.

Bragt i Jyllands-Posten 31. marts


Miljøzoner trænger sig mere på

Af Torben Kastrup, MB (SF) Miljøordfører
Amerikanske forskere har offentliggjort en af de største undersøgelser nogen sinde om effekten af partikler fra dieselkøretøjer. Undersøgelsen er lavet af forskere ved John Hopkins Universiteter i Baltimore - en af de tættest befolkede områder i Nordamerika.
Risiko for hjertesvigt Undersøgelsen viser, at risikoen for at blive akut indlagt på sygehuset på grund af hjertesvigt steg med knap 30 pct. for dem, der kortvarigt blev udsat for fine partikler. De løb også en øget risiko for at blive ramt af luftvejsproblemer og andre sygdomme ifølge de resultater, der er offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift Jama. Ligeledes viser undersøgelsen, at selv ophold i områder uden meget tæt trafik giver øget risiko for at blive syg af partikelerne. I SF har vi længe kæmpet for at få lov til at kræve partikelfiltre på dieselkøretøjer. Det kræver en lovændring, så der kan laves miljøzoner i de store byer - heriblandt i København.
Nye retningslinjer Den nye undersøgelse burde få de partier, der tøver med at give tilladelse til miljøzoner, op af stolene og være med til at arbejde for disse zoner og dermed give mulighed for partikelfiltre. Verdenssundhedsorganisationen WHO gav i forrige uge nye retningslinjer for, hvor lave værdierne for partikeludslip bør være for ikke at påvirke folks sundhed. Men det niveau, højst 10 mikrogram per kubikmeter luft, får store dele af København svært ved at klare. Med disse nye undersøgelser i ryggen vil vi i SF nu endnu en gang tage fat i de partier, der ikke vil indføre krav om partikelfiltre på dieselkøretøjer. Det er sund fornuft og godt for sundheden at få disse filtre.

Bragt i JP København 13. marts

Miljørigtigt byggeri i billige boliger.

Af Torben Kastrup, MBR for SF, boligordfører, Houmanns Alle 1, st.th., 2400 København NV
I København arbejder vi i øjeblikket for at skaffe billige boliger i byen. Udspillet er 5000 boliger til 5000 kr. om måneden. I SF vil vi gerne være med til at sikre boliger, der er til at betale for familier med almindelige indkomster. Det er dog ikke nok bare at sikre billige boliger – boligerne skal efter min mening også bygges med stort hensyn til miljø og bæredygtighed. Københavns kommune har nogle fine regler for kommunens eget byggeri. Det kræver politisk mod at arbejde konsekvent for at sikre bæredygtigt byggeri og en god miljømæssig udvikling af vores by. I SF håber vi de andre partier vil være med til at bygge grønt – også når vi bygger billigt.

Bragt i Lokalavisen for Nørrebro og NordVest 28. februar 06

Unødig molbo-politik

Af Torben Kastrup, MB, SF
Der er tale om løftebrud fra Ritt Bjerregaard i sagen om busslusen i Stengade. Derfor er det også en fejlslutning hos S’s politiske ordfører når hun i torsdagens avis beskylder blandt andet SF for demonstrationspolitik. Sandheden er, at Ritt og S fører molbo-politik i Stengade – i SF vil vi sikre, at Stengade bliver fri for gennemkørsel med privatbiler. Før valget sagde Ritt, at busslusen skulle bevares, og med hende som overborgmester ville tingene nu blive anderledes end tidligere, dvs. ord skulle holdes.
Socialdemokraterne vil nedlægge busslusen for derefter at genetablere den hvis 2500 biler i døgnet kører igennem. Allerede inden nedlæggelsen af busslusen kørte 1200 biler ulovligt igennem hvert døgn. Der skal en meget dårlig dømmekraft til ikke at tro at der kommer til at køre mere en 1200 biler igennem – inden busslusen blev bygget for år siden kørte over 10.000 biler igennem i døgnet. Hvorfor er det så, at socialdemokraterne er så forhippet på at nedlægge den trafikale succes?
Socialdemokraterne har derfor både taget en ordentlig slingretur fra Stengade over til molbo’erne, og samtidigt stem for at nedlægge en god miljømæssig begrænsning for trafikken. Så spørgsmålet er ikke hvorfor SF og Enhedslisten stemte mod S’s forslag, men hvorfor S og Ritt er løbet fra løfterne.

Bragt i JP-København 6. februar 06

Hvis ansvar er sund mad?

SF mener, det er et fælles ansvar, at børnene får sund mad den tid, de er i skole. At mene det er forældrenes opgave, at deres unger får sund mad svarer til at sige, at det også er forældrenes opgave at sørge for EDB-undervisning.
På skolen kan forældrene naturligvis ikke kontrollere, om deres børn spiser den medbragte madpakke eller ej, ligesom de heller ikke kan være sikre på, at deres børn ikke stopper sig med chips og sodavand. Derfor er det skolernes - og dermed kommunernes - ansvar, at børn får et sundt måltid mad i skolen.
At servere mad i skolen er derfor ikke at fritage forældrene ansvar for opdragelse mm. Derimod er det ansvarlig politik, at skolen og kommunen sammen løfter denne opgave.
Torben Kastrup, kandidat til Københavns Borgerrepræsentation (SF)

Bragt i Information 13. oktober

SF’s Torben Kastrup: Flere fristeder i byen

SF’s kandidat til Borgerrepræsentationen, Torben Kastrup, vil i den kommende valgperiode kæmpe for flere fristeder i hovedstaden. Med den unge kandidats øjne er Christiania ikke djævlens værk, men et eksempel til efterligning.

”De borgerliges debat om Christania raser derudaf. I SF vil vi gå en anden vej og skabe en by, hvor der er mere plads til som borger at organisere sig på sin egen måde. Vi ser faktisk en nødvendighed i at forbedre forholdene for byens ’alternative kultur’, hvis vi vil opbygge et København i udvikling. Kort sagt: Flere Christania’er nu”, fastslår Torben Kastrup.

”Jeg forestiller mig, at der kan være en 4-5 fristeder rundt om i kommune. De skal ikke nødvendigvis ligne Christania, men det er noget vi politikere skal holde fingrene fra – det skal nemlig bestemmes af de folk, der vil indrette og bruge fristederne”, slutter Torben Kastrup.

For yderligere kommentarer, kontakt:
Torben Kastrup: 26 70 87 26
www.torbenkastrup.dk
5. oktober

 

Målet er gratis kollektiv trafik
Af: Torben Kastrup, kandidat til borgerrepræsentationen, SF

Politiken kunne 6. august meddele, at priserne på kollektiv transport stiger pr. 1. januar 2006. VK-regeringens skattestop er uden tvivl en af årsagerne til disse prisstigninger, og det bliver tyderligere og tydeligere, at skattestoppet fører sociale skævheder med sig – det er os med de laveste indkomster, der bruger den kollektive transport mest, og derfor rammer prisstigninger her de fattigste grupper hårderst.
Men der et klart alternativ til endvindelige prisstigninger. Målet med den kollektive trafik i Københavnsområdet bør være at gøre al kollektiv transport gratis. Gratis rejse med bus, metro og s-tog vil betyde en renere by – flere vil lade bilen stå. Samtidig har gratis kollektiv transport en klar social profil, hvor de fattigste grupper vil få et tiltrængt økonomisk råderum. Det kræver et bedre samarbejde mellem HUR og regeringen, og vigtigst af alt kræver det, at nye politiske kræfter kommer til – kræfter som ikke bare snakker om god kollektiv trafik, men også gør noget ved det.

Bragt i Politiken 11. august

 

Bøsser generes og kvinder underbetales.

De sidste uger er medierne løbet over med historier om, hvordan bøsser tilsvines på arbejdspladsen. Og endnu engang er det kommet frem, at kvinder ikke får det samme i løn som deres mandlige kollegaer. Og endnu engang stiller grædefærdige politikere op og beklager, at ligestillingen i Danmark går den gale vej.

Det er selvfølgelig dejligt at se Bondam og Helle Thorning Schmidt begræde den manglende ligestilling, men politisk handling er stadig en mangelvare. Og det selvom vores svenske naboer for længst har lugtet lunten og er begyndt løse problemerne. I Sverige har man oprettet en ombudsmandsinstitution hvor svenskere, som generes pga. køn, seksualitet eller hudfarve kan henvende sig og få taget deres sag op. Vi bør gøre det samme i Danmark så vores børn kan være kvinder eller bøsser uden at blive generet af omgivelserne.
Det vigtigste for mig er at skabe et København, hvor offentlige ansatte behandles ordentligt. Derfor skal vi have en ombudsmandsinstitution som, tør gribe ind og se på de sager, hvor der foregår forskelsbehandling.

Torben Kastrup, kandidat for SF til borgerrepræsentation. Bragt i Information august 2005

 

15-års valg- og stemmeret

Af Torben Kastrup, kandidat til Borgerrepræsentationen for SF og SFU, Houmanns Alle 1, 2400 NV

Unge fra 15 år skal have valgret og stemmeret. Alle mennesker skal være en aktiv del i samfundet, og derfor er det tåbeligt, at 15-18-årige ikke kan få indflydelse på hvordan hvilken politik der skal føres.
Unge fra 15 år kan være fuldt ud lige så gode til at træffe et politisk valg som en på 18 år, 38 år eller 98 år. Om man kan træffe et politisk valg hænger selvfølgelig lidt sammen med alder, men det vigtigste er, om man kan sætte sig ind i politik, og finde ud af hvilket parti man er mest enig med.
For at blive bedre til at forstå politik og kunne træffe et politisk valg, arbejder SFU for at undervisning i samfundsfag starter tidligere i skolen. Samtidig skal elever bestemme mere i skolen, så man kan lære demokrati i praksis. I SF og SFU vil vi, at elever har mere indflydelse på, hvordan undervisningen foregår. Elever i de ældste klasser skal selvfølgelig have mere indflydelse end i de små klasser. I folkeskolens ældste klasser skal elever i samarbejde med lærerne være med til at bestemme undervisningsformer og prioritering af dele af undervisningstiden.
Som 15-årig kan man komme i fængsel for at overtræde love, som man ikke har haft indflydelse på. Selvfølgelig kan man bare lade være med at bryde loven, men jeg mener, at der skal være sammenhæng mellem rettigheder og pligt.

Det er nødvendigt, at vi altid kigger på, hvordan vi styrker demokratiet. For 70 år siden, ville få sikkert have forestillet sig at 18-årige skulle have stemmeret. Nu ser alle det som helt naturligt. Jeg er sikker på, at man om nogle år vil se det som helt naturligt, at 15-årige har stemmeret. Vores samfund udvikler sig hele tiden, og demokratiet bør følge med. Derfor er det på tide at sænke valgretten – og vi kan starte ved kommunalvalget til november.

Bragt i Lokalavisen for Nørrebro og NordVest juni 2005

Artikeler

København skal være venskabsby med Ramallah i Palæstina - artikel på modkraft.dk.

Byrådskandidat anmeldt for at oprette fixerum - artikel i Politiken

Web-TV om fixerum

Indslag i TV2-Lorry om sangen "Din By, Dit Valg"

Tegneserier er in i den københavnske valgkamp - artikel i Seriejournalen