Jeg er feminist og der er masser af ligestillings og feministiske udfordringer at tage fat på i Københavns kommune.

Køn kommunalpolitik?

Der er mange gode grunde til at mænd skal være feminister og tage aktiv del i kampen for ligestilling. Der er potentiale og gevinster for både mænd og kvinder ved at sætte spørgsmålstegn og ændre ved de traditionelle kønsroller.
SFU-København og jeg vil aktivt arbejde for at København skal have en ligestillings-ombudsmand, som skal tage sig af sager om forskelsbehandling som følge af bl.a. køn og seksualitet.
Der skal være flere og bedre krisecentre ligesom sygeplejersker og politifolk skal efteruddannes i at håndtere voldsramte kvinder.
Der skal være mere lighed i løn. Kommunen skal give løntillæg i traditionelle kvindefag. På den måde kan kommunen tage fat hvor andre svigter.

Jeg vil anbefale dig at tjekke www.feminist.dk, som er SFU's feminismehjemmeside. Der kan du læse om moderne feminisme, og hvorfor kampen ikke er død!


 

Kronik i Dannerbladet

I sommer blev jeg spurgt om at lave en kronik til Dannerhusets blad Dannerbladet. Opgaven var at fortælle, hvordan man som ung mand i dag kan være feminist.

Feminisme – en del af en venstreorienteret strategi.

Ligestillingen i Danmark er håbløs ude af trit med hvad man kan forvente af et moderne samfund. Der er stadig så store forskelle på de vilkår mænd og kvinder møder i livet, at der er behov for en ny feministisk bølge i Danmark.

Jeg behøver næppe at udrulle fakta i netop dette blad, men lad mig alligevel bruge de kolde facts som udgangspunkt for hvorfor der er behov for en ny offensiv for feminismen.

Kvinder tjener i gennemsnit 80 procent af den løn, mænd gør, selv om uddannelsen er ens. 65.000 kvinder udsættes årligt for vold - og hver tiende pige i 9. klasse har været udsat for vold. Langsomt tager flere mænd barselsorlov - men det er stadig over 90 procent af barselsdagene, der tages af kvinder. Og noget så banalt som husarbejdet er stadig ulige fordelt. Der er tale om en ulighed i magt og i økonomi. Forventninger og kønsrollemønstre for mænd og kvinder fodres af konservatisme og den forfladigende pornoficering af det offentlige rum. Begge dele er med til at fastholde et bestemt syn på mænd og kvinder - noget, der begrænser mennesker i deres valg til at være dem, de vil.

Men hvorfor så ikke bare kæmpe en kamp for ligestilling, og hvorfor er det nødvendigt at kæmpe den feministiske kamp?
For det første findes der politikere i Danmark der nok siger de går ind for ligestilling, men i den førte politik har de fuldt accepteret, at der eksisterer store uligheder mellem mænd og kvinder. Samtidig hører man fra denne kant ofte argumentet om, at det jo bare er op til kvinden selv at kræve noget mere i lønningsposen. Enten forstår disse - borgerlige – politikere ikke hvad det er de siger, eller også forstår de ikke hvilke mekanismer, der foresager uligheden mellem mænd og kvinder. Derfor står der for os andre en kamp for at vise, at lighed som begreb i dag ikke dækker over de kampe, jeg som venstreorienteret ønsker at føre.

For det andet skal feminisme skal gøre op med det forkvaklede syn på skønhed, som breder sig via reklamer, musikvideoer og modeblade. Der sker en pornoficering af det offentlige rum, som uden et modtræk fra samfundet kan besvære unges vej ind i den voksne seksualitet, og som skaber dårligere selvværd hos unge. Også mænd ligger under for nogle mere og mere uopnåelige skønheds- og præstationsidealer, men især unge kvinder har svært ved at leve op til idealerne, og rammes af spiseforstyrrelser, lavt selvværd eller depression.
Der ligger kommercielle interesser bag. Alle tænkelige produkter sælges med seksualiserede og til tider pornografiske udtryk. Og det massive bombardement med, hvad der er hot og not, hvordan man skal se ud - både hvad angår tøj og krop - skaber kronede dage for tøjindustrien og mindre lødige plastikkirurger.

For det tredje og sidste dækker feminismen for mig over en bredere kamp for ligestilling i arbejdslivet – både det der foregår på jobbet og det der foregår bag hjemmets fire vægge.
På en lang række områder i samfundet har mænd og kvinder ikke lige muligheder - og det er samfundets indretning, der bærer skylden for det, ikke den enkelte kvinde eller mand. Derfor er det heller ikke op til den enkelte kvinde alene at ændre tingenes tilstand. Der skal derimod sættes ind med politiske løsninger de steder, hvor mænd og kvinder stadig ikke er ligestillede. Mener man, at det er op til den enkelte kvinde alene at løse problemerne, fralægger samfundet sig ansvaret som problemknuser, og forspilder chancen for rent faktisk at ændre på tingenes tilstand - og det er ikke godt nok, slet ikke hvis man som venstreorienteret mener vi sammen har et ansvar for samfundets indretning.

Det er derfor naturligt for mig som mand, at være feminist. Feminisme ligger i forlængelse af den politiske holdning jeg har til samfundet i det hele taget, og den kan derfor ikke udskilles som noget uafhængigt at resten af den politiske dagsorden. Moderne feminisme er samtidig for mig noget andet end kvindernes kamp mod mænd, hvorfor den ikke virker afskækkende – på mig i hvert fald.

Den feministiske kamp er ikke reduceret til de ting, som er beskrevet her, men rækker derimod længere ud.
Den kamp venstreorienterede kæmper, tager fat på åbenlyse uretfærdigheder, som må bekæmpes. Og der ligger enorme muligheder for ændringer på dette felt. Hvis kampen da ellers tages rigtigt, og det ikke bliver kvinder mod mænd, men mennesker mod et begrænsende og diskriminerende samfund og borgerlige hattedamer uden blik for helheden.

Så det er med glæde, at jeg kan sige at der er en feministisk bølge på vej, og jeg er så stolt over at være en del af den.

Giv far reel ret til barsel!

Det gamle og desværre stadigt udbredte problem med fyring i forbindelse med barsel, er ikke længere alene et problem der rammer kvinder. I takt med at flere mænd vælger at tage barselsorlov, er de første sager om fyringer dukket op. SF hilser det velkomment at flere mænd tager barselsorlov, og mener, at der skal slås hårdt ned på de arbejdsgivere, der ikke accepterer mandens ret til at tage barsel. Det er en rettighed for manden, at være sammen med sine børn, og det er derfor også SF’s foreslag at en del af barslen øremærkes til faren.

SF ønsker reel ligestilling mellem mænd og kvinder. Også når det kommer til barselsorlov og børneopdragelse. Skævhederne i det danske lønsystem betyder, at familien efter økonomiske og karrieremæssige overvejelser ofte vælger at lade kvinden tage stort set hele barslen. Mænd og kvinder er altså reelt set ikke lige stillede, når det kommer til at være sammen med deres børn.

Derfor bør der indføres 6 ugers obligatorisk barselsorlov for begge forældre. Herudover skal de resterende 40 ugers barsel være til fri fordeling mellem mor og far. Ordningen vil gøre det mere legitimt for manden at bede om barselsorlov, og det vil gøre det markant sværere for virksomhederne at fyre folk.
Det vil samtidig fjerne en af de ældste undskyldninger for underbetaling af kvinderne, når både mænd og kvinder er på barsel, og på den måde slås to fluer med ét smæk.